Cykel Motion Højfyn

Velkommen til Cykel Motion Højfyn

Cykel Motion Højfyn er en motionscykelklub for alle, der vil have noget motion på en sjov måde. Vi har en god beliggenhed i perfekt cykelterræn, uanset om det gælder racercyklen til landevejen, gravel på grusveje eller MTB i skoven. CMH blev etableret i 2002 og har ca. 40 medlemmer. Klubbens mødesteder er Vissenbjerg (ved bageren) og Tommerup Stationsby (ved Fyrtårn Tommerup).


I CMH brænder vi for cykling, så lad os mødes i klubben, træne sammen, udveksle erfaringer og få nogle gode oplevelser. Vi fokuserer meget på egen og andres sikkerhed, når vi cykler. En godkendt hjelm er naturligvis et krav for at cykle med på vores ture, og holdkaptajnerne kigger også meget på, hvordan vi cykler i trafikken. Vi vil gerne fremtræde som et godt eksempel for motionscykellister i trafikken.


Klubbens medlemmer dyrker motionscykling på flere niveauer på både racer-, og gravelcykel samt mountainbike. Der er fastlagt tidspunkter for træningerne, hvor man bare møder op, når man har tid og lyst – kig under fanen ’træning’.


Alle, der skulle have lyst til at cykle med, er velkomne til at kontakte os for mere information eller bare møde op til træning og tage med på en tur. Du kan læse mere om vores hold under 'Træning'. Bliver du medlem af klubben, får du adgang til vores Facebook-side, hvor alle klubbens aktiviteter annonceres.