Træning

TRÆNING I CMH

Der cykles i tre grupper med forskellig sværhedsgrad:


Gruppe 1 (kaptajn: Steen Hansen, Torben Sangil eller Torben Pedersen)

  • Klubbens hurtigste gruppe
  • Tempo omkring 31-32 km/t i snit
  • Distance: 70 til 100+ km
  • Der køres intervaller som en del af træningen


Gruppe 2 (kaptajn: John Jensen eller Henrik Hein Lauridsen)

  • Mellemgruppen
  • Tempo omkring 28-31 km/t i snit
  • Distance: 60-90 km
  • Har indlagte bakkespurter og enkelte pauser
  • NB: Ved mange fremmødte i gruppe 2, deles den i en 'hurtigt tempo' og en 'mellem tempo' gruppe


Gruppe 3 (er under opbygning og kører ikke nu)

  • Den roligste gruppe
  • Tempo omkring 26-29 km/t i snit
  • Distance: 50-70 km
  • Har indlagte pauser


Grupperne ledes ved hver træning af en kaptajn. Kaptajnen har til hver træning fundet en passende tur, som den pågældende gruppe gennemfører. Turene meldes ud på klubbens lukkede Facebook-gruppe forinden. Kaptajnen leder gruppen, og anvisningerne skal følges. Da det er i alles interesse, at en træningstur skal forløbe bedst muligt, påhviler det alle at sørge for, at færdselsloven bliver overholdt, så turen bliver så sikker som muligt. Det er obligatorisk at have en godkendt hjelm på, både til træning og motionsløb.


Har du ikke prøvet at køre i cykelklub før eller er usikker på, om du kan følge med? Mød gerne op i klubben til en træningsaften, og se om det er noget for dig. Meld dig og sig du er ny i klubben, så aftaler vi en passende rute, hvor der vil blive taget hånd om dig hele vejen rundt. Vi sørger for, at du kommer sikkert med hjem. Eneste krav er, at du har en cykel, der passer til disciplinen, bærer hjelm og har godt humør.


Der er forskel på, hvordan vi cykler om sommeren og vinteren jf. beskrivelsen nedenfor. Overgang fra sommer til vinter og omvendt bliver meldt ud på klubbens lukkede Facebook-gruppe.



Om sommeren cykler vi som følger:


  • Racer

    • Tirsdag kl. 17.30 til ca. 19.30 (træningen starter fra Fyrtårn Tommerup)

    • Søndag kl. 9.00 til ca. 12.00 (træningen starter fra Vissenbjerg Bageri)

  • MTB
    • Se på Facebook om der er meldt ture ud. Ofte køres der torsdag og lørdag.

Om vinteren cykler vi som følger:


  • MTB/Gravel

    • Tirsdag kl. 17.30 til ca. 19.30 (træningen starter fra Fyrtårn Tommerup)

    • Søndag kl. 09.00 til ca. 12.00 (træningen starter fra Vissenbjerg Bageri)